Kiss Kiss Kiss, har et navn man på ingen måde kan retfærdiggøre at forkorte, og de er på ingen måde ude på at nyskabe musikkens veje eller revolutionere rockmusikkens efterhånden letfordøjelige danseelementer. Men der bliver lagt en forholdsvis frisk og upoleret tilgang til tingene, og det er til tider både vellydende og ganske charmerende, selvom et mere krævende publikum nok vil finde det for banalt.
Kiss Kiss Kiss er bestemt talentfulde og deres sprudlende energi smitter også af i gode mængder når de på nummeret "Mirrors" forfører med elektroniske trommer, der giver rytmer til de dybeste afkroge af hjernen.
Nummeret "Vacuum" giver en bismagen af at have hørt det hele før, men det tiltrods, er nummeret både velklingende og harmonisk lækkert med et ganske iørefaldende synthesizer akkompagnement. Men en efterhånden aldrende herre som anmelderen her synes dog til tider tempoet er lidt for højt, og selvom det nok skal sparke landets gymnasiepiger op på podiet bliver det til tider for meget af det gode. Man mangler simpelthen den naturlige variation og uden de fornødent temposkift bliver det hele en smule forhastet.

Mens akkorderne rammer den sædvanlige pop/rock skuffe, har Kiss Kiss Kiss for alvor været på rov i den elektroniske legestue, og det er forholdsvist let at sammenligne dem med andre kunstnere - Arctic Monkeys, Talking Heads, Dune og måske endda Alphabeat stikker deres indflydelsesrige ansigter op i ny og næ.
Det kan være svært at abstrahere fra de åbenlyse sammenligninger, men hvis gruppen kan finde en mere strømlinet og selvstændig lyd kunne det hele gå hen og bliver ganske fint. De har potentialet og talentet fejler ingenting. Det bliver desværre for middelmådigt når man har hørt det hele før, bare bedre.
På nummeret "Broken Hearts" lyder bandet dog klar til voksenlivet. Den svirper elastisk af funky retrorock, og det er et ganske sexet nummer der burde kunne skabe kaos på de hippe diskoteker rundt om i landet. Udover det er "The Vision That We Share" en vellydende sammenblanding som bestemt har potentialet til at nå afspilningslisten på min ellers så stilsikre Ipod.
Selvom Kiss Kiss Kiss har en masse potentiale og det er en fin debut for så ungt et band for den dog ikke festen helt oppe at ringe. Hvor er sjælerne til at fuldende en god aften med den søde pige man har danset med hele natten? Vi er jo begge så forpustet, så jeg ikke engang orker at forsøge at få hende med hjem, fordi mine ben ryster under mig, og hun ville med garanti falde i søvn før vi nåede entreen fordi Kiss Kiss Kiss har brændt hendes fødder sammen.
Kort sagt... Formularen som bandet spiller efter kører alt for meget i rille, og man må gerne bede om noget mere variation til næste gang. Nytænkning kan man sagtens gå på kompromis med, men en anden gang bør man måske søge sit eget udtryk og ikke stjæle for meget fra andre.
Kiss Kiss Kiss sprudler dog også af en naiv ungdommelighed og vitalitet og de vil med garanti give andre bands i samme genre kamp til stregen, de danske spillesteder, rundt omkring.