På din tur gennem en Tiger-butik kan du købe billige blyanter, A4-blokke og køkkenredskaber. Ser du nærmere på forretningens musikudgivelser, vil du støde på den danske gruppe Klezmofobia. Måske har du ligefrem oplevet ensemblets spændende og ualmindeligt livlige sammenkog af diverse også nutidige musikalske genrer. Det musikalske bindemiddel er klezmer, jødisk folkemusik med oprindelse i Østeuropa og på Balkan - og teksterne er på yiddish.
Nu foreligger Klezmofobias 3. album, Kartushnik, og der bliver heller ikke denne gang sparet på de humør- og udtryksfyldte cocktails.
Guitaristen Andreas Ugorskij kaster sig frygtløst over sine solopræstationer, bakket op af den lige så frygtløse trommeslager Jonatan Aisen og Jesper Lund Jakobsen på bas-balajka, tilsat trompet, klarinet og klaver. Jazz, rock, pop og cabaret går op i en højere enhed med klezmer-fundamentet. Et lydbillede, der i øvrigt har et både friskt og skarpt udtryk i hænderne på den bosniske producer Dragi Sestic.
Det er på det nærmeste umuligt at sidde stille til numre som Shlomo Ben Avram, Verdamte Oy Vei, Fim Aheim og den cirkus-lignende stemning i Noodle, Strudl & Yankele. Samtidig maser vemodet sig på i Kleine Tochter, Gehn Spazieren og ikke mindst den nye indspilning af Yiddishe Mame. Begge ender af følelsesregistret kommer forrygende til udtryk gennem Klezmofobias livstykke af en sangerinde, Channe Nussbaum.
Med lidt tysk-kundskaber kan du faktisk forstå en pæn del af teksterne, men først og fremmest er energien og nerven i musikken universel og nærværende. Og skulle du på et tidspunkt ende med at vove dig ind til en koncert med Klezmofobia, skal du heller ikke dér regne med at kunne sidde stille og tilbagelænet.