Skip to main content
Gamereactor Nyheder Death Stranding
Nyheder

Kojima: Death Stranding har nået et "kritisk stadie" i udviklingen

Det kunne lige ligne Hideo Kojima at give os alle hentydninger til en lidt senere Death Stranding-udgivelsesdato end forventet, for så pludselig at afsløre at spillet er færdigt. Men sådan lader det ikke til…
Magnus Groth-Andersen 25 marts 2019

Det kunne lige ligne Hideo Kojima at give os alle hentydninger til en lidt senere Death Stranding-udgivelsesdato end forventet, for så pludselig at afsløre at spillet er færdigt. Men sådan lader det ikke til at blive her, for spillet er ikke nær så langt som mange troede.

For nylig udgav Kojima en besked på sin japanske Twitter-konto, hvor han fortæller at spillet nu har nået et "kritisk stadie" i udviklingen, som betyder at den overliggende struktur er færdig, og at de hver dag nu fjerner ting og tilføjer nye.

Det betyder dog at spillet hverken har undergået debugging eller har været igennem Q&A-sessioner samt bredere testing.

Disse faser er en særlig prøvelse for et studie, og det er oftest her at spil bliver ekstra forsinkede. Derfor skal du vist ikke forvente at Death Stranding udkommer i år.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.