Skip to main content
Gamereactor Nyheder OD
Nyheder

Kojima Productions registrerer nye trademarks til det kommende OD

Social Scream System og Social Stealth er navnene som muligvis kunne antyde nye multiplayer features.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 13 december 2023

Kojima Productions og Xbox Game Studios annoncerede endelig deres kommende horrorspil OD på årets The Game Awards. Vi ved endnu ikke meget om spillet og vi er endda ikke engang helt sikre på, at det bliver et spil i traditionel forstand.

Spillet skulle gøre brug af Microsofts Cloud teknologi og Hideo Kojima har kaldt det "a new form of media" og når han er indblandet, så kan alt jo faktisk ske.

Kojima Productions har nu registreret to nye trademarks; Social Scream System og Social Stealth, som måske kan antyde visse multiplayer eller sociale aspekter, måske styret af cloud teknologien.

Kojima Productions har tidligere leget lidt med nye sociale elementer eller lidt anderledes multiplayer-funktioner, specielt i Death Stranding og formentlig også i det kommende Death Stranding 2.

Vi ved som sagt ikke ret meget om OD endnu, men vi holder godt øje med det i den kommende tid.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.