Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kom med bagom kameraret i ny Witcher-dokumentar på Netflix

Ikke siden Moses flygtede fra Egypten er vandene blevet delt på samme måde som da Netflix tidligere på året havde premiere på deres længe ventede Witcher-serie. Okay, det er måske en overdrivelse, men det…
Jakob Hansen 28 august 2020

Ikke siden Moses flygtede fra Egypten er vandene blevet delt på samme måde som da Netflix tidligere på året havde premiere på deres længe ventede Witcher-serie. Okay, det er måske en overdrivelse, men det vil være fair at sige, at serien ikke ligefrem faldt i alles smag. Det har dog ikke standset Netflix i deres ambitioner og en ny sæson, samt en anime-prequel er undervejs.

Nu kan du så selv se, hvordan den første sæson blev skabt, da Netflix har lanceret en bag-om-scenen dokumentar om serien.

Traileren for Making The Witcher viser interviews med flere cast-medlemmer og lover, at vi kommer bag om scenen på de imponerende sværdkampe i serien. Vi slipper desuden heller ikke for at høre mere af det malplacerede musicalhit "Toss a coin for the Witcher" - så du kan godt begynde at fylde vat i ørene.

I alt varer Making The Witcher 32 minutter, så selv hvis du normalt ikke er til behind-the-scenes videoer, burde den være overkommelig at komme igennem.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.