Det er meget, meget lang tid siden at vi har set konkrete livstegn fra Marathon, i særdeleshed fordi det fortsat er meningen at spillet skal lanceres i år. Rygter har tidligere peget på en dedikeret showcase fra Bungie inden alt for længe, og der er nu lidt data der bakker dette op.
Som GamingBolt skriver er der for nylig blevet foretaget ændringer bag scenetæppet på spillets Steam-side - det kan man se på SteamDB.
Her er der blevet tilføjet nye versioner af spillet, angiveligt er der tale om forskellige typer af DLC, og muligvis Deluxe- og andre slags versioner.
Som flere har pointeret betyder dette som oftest at studiet bereder sig på at gøre klar til forudbestillinger, så mon ikke vi kan forvente den der dedikerede showcase snart?