Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kommer Wii U først i december?

Problemer i produktionen
Rasmus Lund-Hansen 10 august 2012

Nintendos mål med Wii U har været, at den skulle være i handlen senest i november måned, men sandsynligvis vil den først havne i butikkerne i Europa i december, skriver CVG.

Ifølge CVG's kilder er det problemer med fremstillingen af Wii U'ens Gamepad, der er årsag til forsinkelsen. Controlleren indeholder blandt andet en touchskærm, kamera, bevægelsessensorer og NFC-teknologi.

CVG siger, at forsinkelsen indtil videre kun rammer Europa, og at Nintendo er fast besluttede på at få Wii U i handlen i USA inden thanksgiving-helligdagen, der traditionelt er startskuddet til den hektiske julehandel.

Nintendo selv har ikke kommenteret sagen. Der er stadig ikke noget officielt udgivelsestidspunkt for Wii U.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.