Skip to main content
Gamereactor Nyheder Crimesight
Nyheder

Konami annoncerer multiplayer-mordmysteriet Crimesight

Multiplayerspil hvor man i fællesskab løser en mordgåde (eller selv myrder løs) er blevet den nye dille i spilbranchen, efter at Among Us pludselig blev et kæmpe hit under pandemiens første måneder. Nu vil…
Jakob Hansen 26 juni 2021

Multiplayerspil hvor man i fællesskab løser en mordgåde (eller selv myrder løs) er blevet den nye dille i spilbranchen, efter at Among Us pludselig blev et kæmpe hit under pandemiens første måneder.

Nu vil Konami også lege med og har annonceret spillet Crimesight. Der er tale om et PvP mordermysterie-simulator, og det er tilfældigt om du spiller som morder, avatar (der skal undgå at blive myrdet) eller som en normal karakter, der skal forsøge at opklare mysteriet.

Ud fra billederne og spillets trailer, virker det til at minde en smule om Zero Escape-serien i både tematik og præsentation. Spillets præmis om en AI, der skal forsøge at undgå mord, inden de udføres låner også lidt fra den klassiske Philip K. Dick-novelle "The Minority Report," der i 2002 blev filmatiseret med Tom Cruise i hovedrollen.

Og nå ja, så tipper spillet også på hatten til den mest berømte detektiv af dem alle og hans nemesis, som det fremgår af, spillets officielle beskrivelse på Steam:

<em>In CRIMESIGHT investigators will work with an AI called "Sherlock" to prevent a future murder cooked up by another AI known as "Moriarty." However, there is a traitor in their midst, secretly helping the Moriarty AI. Players will have to decide who they can trust as they try to deduce the truth.</em>

Konami rekrutterer i øjeblikket tifældige spillere til en åben beta, hvilket du kan læse mere om på den officielle hjemmeside.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.