Skip to main content
Gamereactor Nyheder Silent Hill f
Nyheder

Silent Hill f er blevet officielt annonceret af Konami

Silent Hill f blev oprindeligt afsløret i oktober 2022 og nu har spillet fået en fuld annoncering og en ny smuk trailer.
Palle Havshøi-Jensen 14 marts 2025

Spillet udvikles af NeoBards Entertainment fra Taiwan og historien er skrevet specielt til spillet her af den kendte japanske horror-forfatter Ryukisshi07, som nok er bedst kendt for When They Cry tegneserierne.

Spillet foregår i den fiktive japanske by Ebisugaoka i 1960'erne, og man tager rollen som pigen Shimizu Hinako. Her lever hun som en forholdsvis normal teenagepige, men da den, i Silent Hill regi, velkendte tåge ruller ind over byen, finder hun til sin rædsel ud af, at alle hendes venner er forsvundet og byen er overrendt af frygtelige monstre.

Shimizu Hinkao was living her life as an ordinary teenager. That is, until her town is suddenly shrouded in fog and begins to change in a horrific way. Now, she must explore a town she no longer recognizes while solving puzzles, fighting strange enemies, and doing everything she can to survive... in order to face the ultimate decision that she must make. This is a tale about a beautiful yet terrifying choice.

- Konami

Konami sagde ved annonceringen, at temaet for spillet er "find the beauty in terror" og ud fra traileren er det tydeligt at se dette tema.

Long time Silent Hill komponist Akira Yamaoka vender tilbage og han står bag soundtracket til spillets "Fog World" sektioner, mens Kensuke Inage, som har stået bag musik til spil som Dynasty Warriors og Tekken 8, vil står for musikken til "Otherworld" sektionerne.

Der blev desværre ikke annonceret nogen udgivelsesdato på Silent Hill f, som kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam, Epic Games Store og Windows Store.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.