Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kræver ny Xbox netforbindelse?

Rygte: netkrav og ingen brugte spil
Rasmus Lund-Hansen 6 februar 2013

Den næste Xbox kommer til at kræve en aktiv netforbindelse for at fungere, og det vil ikke være muligt at benytte brugte spil på maskinen. Det skriver Edge med henvisning til anonyme kilder, der har førstehåndserfaring med den kommende konsol.

En ny udgave af Xbox Live vil være en integral del af konsollen, lyder det. Selvom maskinen skulle have et online-krav, og Microsoft satser massivt på online-tjenester, vil spillene stadig blive solgt på fysiske skiver, nærmere bestemt 50 GB blu-ray-diske.

Edges kilder bekræfter også de rygtede tekniske specs på maskinen, der lyder på en ottekerners CPU fra AMD på 1,6 GHz, en D3D 11.x-kompatibel GPU på 800 MHz, og 8 GB DDR3 ram. En forbedret udgave af Kinect skulle også følge med konsollen.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.