Kan du huske dengang Epic Games afslørede Fortnite? Ja, det var i 2011, og siden da har vi ikke hørt synderligt meget. Det har været meningen i flere år at spillet skulle have en åben beta-test, men den har vi ikke set meget til.
Spillets fokus på overlevelse, strategi og kooperativ action er dog fortsat interessant, og spillet har en loyal fanbase. Nu lader det til, at de snart kan få fingrene i det endelige produkt.
Ifølge PC Gamer har Epic Games-medstifteren Tim Sweeney nemlig fortalt udviklere og presse ved dette års GDC-messe i San Fransisco, at spillet vil udkomme i år.
Herunder kan du se en trailer.
