Kunos Simulazioni har haft relativt stort held med at fokusere på mere hårdkogt racing simulation i deres Assetto Corsa-serie, men noget tyder på at det kommende Assetto Corsa Evo vil gøre noget lidt andet - udover at tilbyde samme track-baserede racing som vi kender, så vil der tilsyneladende også været en større Forza Horizon-, Need for Speed-, og Test Drive-inspireret åben verden.
Dette har været et løbende rygte, men er nu blevet direkte bekræftet af Kunos Simulazioni via et indlæg på deres hjemmeside. Denne verden er dog ikke fortolket, men i stedet en 1:1-gengivelse af Nordslingen-området af Tyskland, 1600 kvadratkilometer i alt.
Her kan man køre rundt, løbe ind i andre spillere og deltage i diverse aktiviteter - til sammenligning er hele The Witcher 3's map 125 kvadratkilometer, men der bevæger man sig naturligvis en del langsommere. Det skal dog siges at hele verdenen i Forza Horizon 5 var 90 kvadratkilometer.
Denne åbne verden lanceres ikke sammen med spillet, men i stedet i løbet af sommeren 2025. Til at starte med lanceres spillet i Early Access på PC den 16. januar.