IO Interactive har annonceret titelnummeret "First Light" til deres kommende 007 First Light, som udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 27. maj - og senere til Nintendo Switch 2.
Titelnummeret er skrevet af Lana Del Rey og David Arnold, hvor sidstnævnte tidligere har skrevet musik til Tomorrow Never Dies, The World is Not Enough, Die Another Day, Casino Royale og Quantum of Solace - og også til spillene GoldenEye 007 (2010) og 007 Legends (2012).
Danske IO Interactive går tilsyneladende all-in på 007 First Light, ved blandt andet at arbejde sammen med Del Rey og Arnold, men også med legendariske Lenny Krawitz, der spiller skurken Bawma.
007 First Light udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 27. maj - og senere på sommeren også til Nintendo Switch 2.
Se titelnummeret First Light i videoen nedenfor.
