Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Last Guardian
Nyheder

Last Guardian-varemærke udløbet

Du behøver dog ikke gå i panik
Rasmus Lund-Hansen 10 august 2012

Sonys registrering af varemærket The Last Guardian, der som bekendt er navnet på det næste spil fra Team Ico, er udløbet for nylig, skriver Trademarkia. Helt formelt er varemærkets status blevet ændret til "Abandoned - No Statement Of Use Filed" af de amerikanske myndigheder.

Det kan give anledning til at tro, at det ser sort ud for spillet (der i forvejen har haft en enormt lang og problematisk udviklingstid), men som VG247 skriver, er der god grund til at slå koldt vand i blodet, inden man går i panik.

Sony har stadig mulighed for at fornye varemærket, og vinduet for at gøre det løber helt frem til januar 2013 - de skal bare kunne vise, at de har udnyttet navnet kommercielt.

Det kan tænkes, at spillet måske har skiftet navn, og at Sony derfor ikke har brug for varemærket længere. Eller at de bare har glemt at indsende de rette papirer.

Om ikke andet er der rigeligt med muligheder for Sony for at forny varemærket The Last Guardian, så nogen dødsdom over spillet er dette næppe.

The Last Guardian har stadig ingen udgivelsesdato.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.