Det surrealistiske gyserspil Layers of Fear endte på overraskende vis at blive en kæmpe succes, og det har skabt et solidt ry for udvikleren Bloober Team, der nu er i fuld sving med en efterfølger.
Layers of Fear 2 står til at udkomme en gang i løbet af året, og nu har vi endelig fået vores første kig på spillet. Det foregår tilsyneladende på en båd, men det betyder ikke at spillet ikke vil tilbyde samme overnaturlige, surrealistiske tone som forgængeren.
Desuden er der en fortæller på denne gang, og det er ingen ringere end Candyman selv, Tony Todd.
