Det Minecraft-lignende Lego-spil, Lego Worlds, udkom på Steam Early Access for 18 måneder siden, og nu er det endelig blevet tid til en rigtig udgivelse.
Det kommer til at ske d. 24 februar, og ikke bare på PC. TT Games har nemlig afsløret, at det ankommer på PlayStation 4 og Xbox One samme dag. Spillet giver dig muligheden for at bygge lige det du har lyst til, og det kan du gøre alene, sammen med en ven online, eller lokalt på sofaen via split-screen.
