ThinkPad-familien er godt nok blevet udvidet gennem årene, men det er ikke ligefrem fordi der er blevet direkte eksperimenteret med formen, eller mængden af features. Det giver som sådan også god mening, når man tager i betragtning at netop ThinkPad-ejere glæder sig over det vante, det robuste, det pålidelige. Det forhindrer dog ikke Lenovo i at snige en nyhed ind en gang imellem. De gjorde det med X1 Extreme for nogle år siden, og nu gør de det med Nano.
Først og fremmest er det dog værd at slå fast, at meget ved Lenovo ThinkPad X1 Nano er præcis som man kender det fra andre ThinkPad-modeller. Hele chassiset er stadig udført i sort kulfiber, der er de samme bløde taster man kender, der er de samme dobbelt musetaster på toppen af trackpaddet, og der sidder stadig den næsten ikoniske røde "nipple" i midten af tastaturet.
Så hvis selve konstruktionen, og de generelle designfilosofier er de samme, hvad er så egentlig nyt? Jo, der er faktisk en række kærkomne innovationer, der gør Nano til en betragtelig mere moderne maskine, end sine større fætre og kusiner. Først og fremmest vejer den bare 900 gram, og det er uden at skærmstørrelsen ofres overhovedet. Det er for alvor imponerende, for konstruktionen er stadig bundsolid, og der er de samme militære MIL-STD-standarder her, der gør at den kan operere under ekstreme temperaturer, og kan tåle fald, slag og alt det andet du nok aldrig udsætter din bærbar for alligevel.
Desuden hører Nano under Intels EVO-program, der betyder at vi her har WIFI 6, Thunderbolt 4 og øjeblikkelig opvågning. Vigtigst af alt dropper ThinkPads for første gang deres antikverede skærmforhold, og er her 16:10. Det betyder af den "hage" der har plaget ThinkPad-designet i årevis endelig er væk.
Du kan få 11. generations Intel CPU'er, dog ingen AMD, og du kan vælge imellem en i5-1130G7, en i7-1160G7 eller sågar en 1180G7. Desuden er der valg mellem 8GB eller 12GB RAM, og 256GB eller 1TB SSD. Lige meget hvad oplevede vi hverken varme- eller præstationsmæssige problematikker i forhold til de arbejdsopgaver man kunne tænke at kaste efter en X1 Nano.
Der er små ofringer, jo. Eksempelvis er ThinkPad-familiens ikoniske store udvalg af porte helt væk, og er erstattet af to Thunderbolt 4-porte, hvoraf den ene bruges til opladning. Ingen HDMI, ingen SD-kortlæser. Batteriet er desuden "bare" 48wh, og selvom Lenovo påstår at give dig 13 timer på én opladning, så er det nok snarere otte... eller syv timer.
Og så er det alt det med prisen. En Nano med en i5-1130G7, 16GB RAM og 256GB plads står adskillige steder til lidt mere end en tilsvarende X1 Carbon. Det er naturligvis meget, men det er naturligvis en form for videreudvikling af X1 Carbon-konceptet. Jo, ThinkPads er grundet deres konstruktion og sikkerhedsfeatures betragteligt dyrere end de gennemsnitlige ultrabooks. Naturligvis er den, i en vis grad, så dyr, at den begynder at komme tæt på den større, og bedre, X1 Extreme, men hvis du i forvejen er tilbøjelig til at være interesserede i ThinPads, så koster de bare mange penge. Men er også det værd.
Men vægten er det afgørende her, det føles vitterligt som om at du ingenting har i din taske, og det er sikkert noget mange forretningsfolk vil lade sig drage af. Desuden er der bare små fine ting som solide Dolby Atmos-højtalere, fire mikrofoner til bedre opkald, og takket være Xe-platformen er den faktisk ret hurtig, også til billedredigering på farten.
ThinkPad X1 Nano er stadig en ThinkPad, på godt og ondt, og selvom du ofrer noget for at komme så langt ned i kampvægt, så er det stadig magisk at bære rundt på en så kraftfuld maskine, der vejer bare 900 gram. Når det så er sagt, så synes prisen ikke helt at stemme overens med funktionalitet og features, og det kan bedre svare sig at købe en almindelig ThinkPad, eller sågar en Extreme-variant.