Hvis man bestemmer sig for at man ønsker at investere i en lækker, robust ultrabook med chassis af aluminium, en relativt ny og kraftfuld processor, en acceptabel GPU og mellem 8 og 16GB RAM, så er der måske over 100 modeller der er værd at kigge nærmere på, så mættet er markedet blevet efter at Apple løbende har tabt grebet om den forbrugergruppe der ønsker en æstetisk prangende og teknisk pålidelig slank bærbar.
Lenovo har som bekendt allerede én af de mest populære modeller her, nemlig deres ThinkPad, men de har længe tilbudt noget lignende med deres Yoga-serie (ja, navnet er forfærdeligt), som også fungerer som tablet, og som også har byggekvalitet, batteriforbrug og design for øje. Den mest glamurøse af slagsen hedder Yoga C930, og den har vi kigget nærmere på.
Først og fremmest, så er det værd at slå fast at Yoga C930 er blandt de smukkeste bærbarere på markedet, men på ganske subtil vis. Ligesom Microsofts Surface-serie kører Lenovo her en "fiks uden at være prangende"-æstetik med et subtilt metallisk udseende, hvor kun den centrale soundbar giver lidt ekstra flair. Den er ret så smuk at se på, og føles bundsolid at have mellem hænderne. Så sandelig føles det som om at en Yoga C930 kan tåle at blive tabt på gulvet en gang eller to.
I øvre højre hjørne af enheden findes en lille LED-oplyst tændknap, og ovre på venstre side er der to USB-C-porte, hvoraf den ene er Thunderbolt 3 og kan lade op. Derudover får du bare én USB 3.1 og et jack-stik. Der er ikke meget, men så sandelig en del bedre end eksempelvis Surface Laptop 2. Stadig - vi ønsker os fortsat slanke ultrabooks, der giver os HDMI - det er bare funktionelt stadigvæk, og kun få konkurrenter gør det.
Tastaturet er til gengæld glimrende, selvom vi nu bevæger os faretruende tæt på Apples helt igennem forfærdelige butterfly-taster, der nærmest gør ondt at bruge i længere tid ad gangen. Hvis Microsofts taster er de store vindere lige nu, så når Lenovo dem ikke til sokkeholderne, men helt skidt er det ikke. Der er stadig lidt modstand her, og selve layoutet er funktionelt og pænt. Computerens trackpad er tilgengæld fantastisk, og ganske stort også. Derudover får man, på traditionel Lenovo-vis, en fingeraftryksscanner, og den virker - for det meste. Er det dog hurtigere end en firecifret pin-kode? Tja.
Og nu til den måske aller vigtigste del af maskinens fysiske tilstedeværelse. Soundbaren fra Dolby Atmos. Selve hængslen som gør at skærmen kan flippes og bruges som tablet (som vi kommer til) er en soundbar, og lyden er adskillige niveauer over den gennemsnitlige ultrabook. Lyden er dyb, bassen runger uden at knirke og vi taler her om noget der lyder som en separat lille bluetooth-højtaler, der let kan spille til en lille forsamling. Højtaleren kan tilpasses yderligere igennem en præinstalleret Atmos-applikation, og det anbefaler vi kraftigt.
Og desværre ankommer vi her til den første store skuffelse - skærmen. Selvom den så sandelig ikke er slem, så imponerer 1080-panelet bare ikke rigtig, og med en gennemsnitlig lysgengivelse på 273 NITS, så fremstår den en kende mørk sammenlignet med konkurrenterne. Ikke bare det, den understøtter 100% af sRGB-farvespektrummet, men den nye Dell XPS 13 kan eksempelvis klare 117% - vi har her at gøre med en maskine der ønsker at være "best in class", men her fejler den gevaldigt.
Indvendig finder vi en Intel Core i7-8550U CPU, som fungerer glimrende til alle de arbejdsopgaver du kaster efter en ultrabook, der gerne skal kunne lidt af hvert. Godt nok har den en Intel UHD 620 GPU, som stort set udelukker den fra at spille noget som helst andet end ældre titler med indstillingerne skruet kraftigt ned. Dog havde vi en lynhurtig 256GB PCIe NVMe SSD i testenheden og 12GB RAM, så til alt andet, såsom multimedieredigering, film og serier og alt derimellem var der ikke et hint af manglende præstationskraft.
Det er dog ærgerligt at en maskine der nærmest starter på lidt under 10.000 ikke kan give os bare et Nvidia GeForce 1050, eller et MX150, som virkelig ville gøre en forskel hvis man bare ville spille et spil en gang imellem.
Der hvor Lenovo så mener at de gør op for den svage GPU er at Yoga C930 også kan fungere som tablet, og ganske rigtigt kræver det bare at du bøjer skærmen om, og så skifter enheden selv til tablet-tilstand. Det er skam smart, og overgangen er ganske glidende. Det betyder dog, at ligesom med så mange andre "2-i-1"-maskiner, så er det tastaturet der er bagsiden af tabletten, og selvom det er slået fra, så føles det konstant forkert at ens hænder trykker rundt på tasterne. Ydermere åbner man op for at der kommer skidt og snavs ned imellem tasterne når man ligger enheden fra sig på sofaen, i sengen eller på spisebordet. Vi foretrækker kraftigt løsningen i eksempelvis Microsofts Surface Book 2, hvor du helt kan adskille de to. Men den koster så også en del mere.
Når det så er sagt så giver Lenovo dig faktisk en ganske funktionel pen med, som huses i venstre side af maskinen, og som automatisk oplades når du propper den tilbage i maskinen efter brug.
Set med kritiske briller på, så er Lenovo Yoga C930 en uhyggeligt lækker ultrabook, og det er svært ikke at lade sig forføre af byggekvaliteten. Men prisen er dog en smule for høj for den funktionalitet man egentlig får, og derfor er det desværre ikke den første bærbar vi ville anbefale til en forvirret forbruger på jagt efter en solid ultrabook.