Grasshoppers Let it Die har for mange været en fornøjelig overraskelse efter dens udgivelse i sidste måned. Roserne synes blot at sprede sig blandt mængderne, og nu har udgiverne GungHo Online Entertainment kunnet afsløre nogle ret imponerende salgstal.
Spillet er blevet downloadet mere end en million gange, og det skal de da selvfølgelig fejre! Det vil de gøre ved at tildele alle, der logger ind i spillet fra d. 6-8. januar med dagligt Death Metal. Så du skal blot logge ind og tjekke din reward-boks - så let er det!