LG's C-serie forbliver, uden sammenligning, den mest populære blandt både vores brugere, og muligvis også blandt dem der går op i hvilke fjernsyn der hænger i stuen i store dele af vesten. LG's OLED-satsning for efterhånden mange år siden var en succes, og de må siges at have grebet markedet om struben på en så aggressiv facon, at det tenderer til at blive universelt.
Men samtidig har LG haft for vane de seneste år at begrænse deres egentlige tekniske innovationer til den dyrere G-model, som efterlader den C'eren i en lidt kuriøs position. Folkekær, elsket men også tilsyneladende nedprioriteret.
Og lad os måske starte med at slå fast, at der altså ikke er den helt store forskel på C4 og C3. Vi snakker omtrent 10% højere lysstyrke målt i HDR NITS alt efter hvilken slags scene der er tale om, den nye AI-udgave af Alpha a9-processoren, WebOS 24 og en lidt bedre farvedygtighed generelt både i Game Mode, i SDR-indhold og så sandelig også i 4K HDR-indhold.
C4 er dog stadig et fabelagtigt fjernsyn bedømt udelukkende på de produktspecifikke forhold. Fjernsynet er stadig enormt slankt, og byder på de samme fire HDMI 2.1-porte, som alle tilbyder 4K/120Hz til konsoller, men 4K/144Hz til computere med VRR og ALLM. Skærmkanten er uhyre slank, det vejer ikke lige så meget som tidligere takket være den selvsamme slankere profil, og selvom de indbyggede højtalere fortsat slet ikke kan anbefales, så har de lidt mere tyngde end tidligere generationer.
LG's C-serie mangler fortsat HDR10+, og det er stadig en skam. Men udover det er der alle de vigtigste teknologier, man kan tillade sig at forvente fra et flagskib. HDR10, Dolby Vision HDR, HLG, Atmos, det er her alt sammen, og disse teknologier arbejder sammen med LG's efterhånden ufejlbarlige Evo-panelkvalitet om at producere mildest talt bjergtagende billeder. Det er desuden her at forøgelsen i lysstyrke kommer til sin ret, eftersom der er cirka 25% forskel, ifølge LG's opgivelser, på dette og C3. Det kommer igen meget an på det konkrete scenarie, men hele konceptet om at LG ofrer lysstyrke til fordel for den dybe kontrast du får af individuelt oplyste LED'er passer simpelthen ikke længere.
Det er ret tydeligt at særligt det at kontrollere disse LED'er, og levere netop de billeder der ikke viser nogen tegn på "blooming" rundt omkring pludselig lysstærke farver i billedet, såsom bare undertekster på en mørk baggrund, er blevet meget bedre med årene. Sætter du eksempelvis Blade Runner 2049, eller Dune: Part Two (eller bare andre Denis Villeneuve-film) på ser du denne forøgede kontrast i bedste velgående, og der er virkelig en forskel i dybden sammenlignet med eksempelvis et QLED-panel - det er der bare.
LG har desuden gjort ret store fremskridt med WebOS 24, som efter lidt frem og tilbage fremstår som et mere robust OS nu end tidligere. Der er rede adgang til mange solide apps, de har formået at skrue ned for sensitiviteten på den irriterende AI-asisstent, så man kan slukke for, men som på mirakuløs vis altid tænder for sig selv igen, og pointeren på remoten er som altid ret hjælpsom. Det er ikke alle der er enige med mig når det gælder den Magic Remote der, så lad os bare sige at jeg febrilsk ønsker at LG designer et slankere, simplere alternativ til det her kluntede stykke glossy plastik. Men funktionel, det må man sige den er. Ingen tvivl om det.
Og med det in mente har LG faktisk formået at løse en række af de omkringliggende udfordringer, der tidligere har præget det samme indtryk. Robust OS, funktionel fjernbetjening, slank profil og så det billede der. Jeg elsker virkelig det her fjernsyn, og når det kommer på et eller andet form for tilbud (som LG-fjernsyn ofte gør), så er det her en meningsfuld opgradering for dem der har et C1 eller ældre.