Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

LG Renoir er nu officiel

LG har nu officielt afsløret deres første 8MP mobiltelefon - Renoir.
Mikael Hansen 3 oktober 2008

Udover kameraet på 8-megapixel byder telefonen på en touch skærm på 3", Dolby Mobile til musikken, A-GPS og WiFi.

Renoir er efterfølgeren til Viewty, og kombinerer multimediefunktioner med et brugervenligt interface.

Kameraet i Renoir har ─ ud over Schneider-Kreuznach-optik, xenonblitz og en ISO-følsomhed
på op til 1.600 ─ flere avancerede funktioner som billedstabilisering, autofokus og manuel fokus.
Desuden har kameraet ansigtsgenkendelsesteknik, Smile Shot-funktion, som automatisk fanger
smilende ansigter, og en funktion, som kan se, om motivet blinker eller har lukkede øjne. Vha.
den indbyggede GPS kan billederne geotagges, så de senere kan placeres på et interaktivt kort.
Mobilkameraet har derudover en række motivprogrammer, som hidtil kun er set i avancerede
kameraer.

Renoir er den første mobiltelefon fra LG, som understøtter Dolby Mobile, der forbedrer lyden og
gengiver bassen dybt og rent.

Videofunktionerne er lige så avancerede som lydfunktionerne. Renoir kan optage video med 5-120
fps, så optagelsen kan justeres til både langsomme og hurtige bevægelser. Videoafspilleren understøtter
både DivX- og Xvid-formaterne.

Den nye mobil har en tretommers trykfølsom WQVGA-skærm. Startskærmen kan tilpasses vha.
genveje, så man hurtigere og nemmere kan få adgang til sine yndlingsfunktioner.

Renoir er udstyret med A-GPS, som er kompatibel med HSDPA (Turbo-3G), som byder på
hastigheder på op til 7,2 Mbps og Wi-Fi. På mobilen finder du også programmet Jogging Buddy,
som kan hjælpe dig med din træning.

Telefonens designer valgte navnet Renoir til mobilen, fordi han var meget inspireret af maleren Renoir ─ impressionismens far ─ og hans måde at bruge lys og farver på.

LG Renoir udkommer i slutningen af oktober og får en vejledende udsalgspris på 3.900 kr.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.