Dansk
Gamereactor
nyheder
Life by You

Life by You er blevet droppet helt

Paradox Interactive har meddelt, at The Sims konkurrenten Life by You er blevet droppet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Life by You skulle være kommet i Early Access i september sidste år, men i sommeren 2023 kunne udgiveren Paradox meddele, at udgivelsen blev rykket omkring et halvt år frem, hvilket også smuttede - og i maj 2024 blev spillets Early Access udgivelse udskudt på ubestemt tid. Nu er projektet så blevet droppet.

Paradox Interactive stedfortrædende CEO Mattias Lilja forklarer, at de tog et "wider view" på projektet, og selv om spillet havde set "incremental improvements" som følge af udsættelserne, så var spillet stadig for langt fra den kvalitet, som de ønskede.

I en post på Paradox Interactives officielle forum skriver Lilja:

A few weeks back, we decided to hold off on an Early Access release in order to re-evaluate Life by You, as we still felt that the game was lacking in some key areas. Though a time extension was an option, once we took that pause to get a wider view of the game, it became clear to us that the road leading to a release that we felt confident about was far too long and uncertain.

Han skriver også, at selv om spillet havde flere lovende takter, så troede de ikke længere på, at spillet ville nå den kvalitet, de ønskede, heller ikke ved at udsætte spillet yderligere. Det er meget sent i processen at droppe et projekt som Life by You og det lyder egentligt lidt som om, at ledelsen havde mistet troen på, at teamet ville kunne løfte opgaven helt i mål.

Hvordan aflysningen af Life by You kommer til at påvirke udviklerne fra Paradox Tectonic ved vi endnu ikke.

Life by You

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold