Det nyeste spil i Life is Strange serien, Life is Strange: Double Exposure, har splittet fans af serien, mest på grund af en tåbelig pre-order model fra Square Enix, men heldigvis har det også begejstret med en god historie og nogle fremragende karakterer i centrum.
Life is Strange: Double Exposure er spredt ud over fem afsnit, hvor den oprindelige hovedperson Max Caulfield er tilbage i en historie, som udspiller sig 10 år efter det første spil. Claus har anmeldt spillet her på Gamereactor og han var begejstret og gav spillet et flot 9-tal med ordene: "Life is Strange: Double Exposure er nok min kandidat til Game of the Year. Jeg nød hvert minut sammen med Max og alle de fascinerende karakterer, og kan kun anbefale spillet varmt."
Life is Strange: Double Exposure er ude nu til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC - en Nintendo Switch version kommer senere.