Skip to main content
Gamereactor Nyheder Life is Strange
Nyheder

Life is Strange runder 20 millioner spillere

Det første spil i serien, som udkom i 2015, har rundet en flot milepæl.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 23 november 2023

Det første Life is Strange, som udkom fordelt over fem episoder tilbage i 2015 til blandt andet Xbox 360, PlayStation 3 og PC, er nu blevet spillet af mere end 20 millioner spillere. Det oplyses på den officielle Life is Strange profil på mediet X.

https://twitter.com/LifeIsStrange/status/1727703814449598789

Life is Strange blev udviklet af franske DON'T NOD og det var en ganske speciel oplevelse. Man spiller som 18 årige Max Caulfield, som flytter fra Chicago for at gå på en af de bedste kunstskoler, Blackwell Academy. Hun er lidt en enspænder og lever livet igennem linsen på sit kamera, men man finder hurtigt ud at hun kan manipulere med tiden. Med Life is Strange viste DON'T NOD, hvordan en god historie skal skrues sammen og leveres på en overbevisende måde.

I 2017 kom der en prequel, Life is Strange: Before the Storm, og en efterfølger udkom i 2018 med nye personer. I 2021 udkom så Life is Strange: True Colors til blandt andet Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC og i 2022 udkom en Remastered Collection, som indeholdt opdaterede udgaver af de to første spil i serien.

Hvis du gerne vil have en god historie, er Life is Strange serien bestemt værd at se nærmere på.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.