Lightyear Frontier

Det var ikke ligefrem Stardew Valley, der sparkede gang i det vi alle i dag kalder "farming sim"-genren, men lad os måske blive bare halvt enige om at der nu er langt mere energi bag denne relativt unikke struktur end der tidligere har været. At passe og pleje et landsted, at plante afgrøder og langsomt udbygge ens lille afskærmede afkrog af verden lidt for lidt, samtidig med at du udforsker dine umiddelbare omgivelser uden at føle dig synderligt truet imens, er blevet et fast genreholdepunkt, og med rette.

Lightyear Frontier er et lidt anderledes spin på denne efterhånden velkendte formular, men på mange måder er dette samtidig "bare" en faming sim. Det betyder at du allerede ved om spillet er noget for dig, og det er ligeledes let at opsummere min dom over spillets underholdningsværdi uden reelt set at skulle dykke ned i de enkelte detaljer; kan du lide farming sim-spil, så holder Lightyear Frontier på mange måder, og hvis ikke? Jamen, så er det usandsynligt at du finder noget her der får dig til at skifte holdning.

Det er naturligvis ikke nok på egen hånd, så lad os netop zoome lidt ind på hvad udvikler Frame Break stiller klar til Early Access i næste uge efter mange års udvikling. Jorden er færdig, ressourcerne er sluppet op og som respons benytter nogle sig af Lightyear Frontier-programmet, der sender eventyrlystne sjæle ud i det store verdensrum i søgen efter grønnere græsgange. Du er en af disse rejsende, der lander på en frodig, levende og fredelig planet, som er helt din egen, og kun ved hjælp af en mech (som tidligere er udviklet til kamp men som er blevet redesignet til at agere perfekt landbrugsredskab) skal du bygge dit eget isolerede landsted langt fra konflikt, civilisation og larm. Det er kun dig her på kanten af vores galakse - og så altså op til tre venner hvis du gerne vil spille co-op.

Når jeg siger fredeligt, så mener jeg det virkelig, for Lightyear Frontier har ikke noget kampsystem, og det er kun momentvis at der er fare på færde i nogen udstrækning overhovedet. Faktisk er der få mekanikker der overhovedet truer med at sløve din fremgang, og det er på sin vis også hele ideen. Du sætter dig op i din mech, udforsker denne mildest talt smukke planet med et bjergtagende himmelhvælv over dig og tager ressourcer med dig hjem som bruges til både at vedligeholde dit landbrug, og udvide dit landsted. Længere er den ikke - endnu.

Din mech er fantastisk responsiv at styre, og du kan, ved at holde L1-knappen nede (jeg har spillet på Steam Deck hvor spillet kører i respektable 30fps med de fleste detaljer på enten medium eller low) sætte forskellige slags værktøjer på dragtens arme, som så lader dig udføre specifikke opgaver. Der er en frø-pistol, der sår frø i gødet jord, et gevær der vander selvsamme afgrøder og specifikke værktøjer til at bryde sten eller indsamle træ. Det er alt sammen relativt standardiseret, men uden tvivl tilfredsstillende, og hverken det at færdes rundt i din mech for at udforske, eller at indsamle diverse ressourcer er nogensinde for sløvt, for kedeligt eller direkte utiltalende. Selv i Early Access-tilstand er Lightyear Frontier solidt optimeret og er foruden børnesygdommene vi som oftest finder i den her slags lanceringer.

I starten bliver du mødt af en række centrale delmål, såsom at bygge et telt at sove i, at indsamle de vragdele der landede rundt omkring sammen med din mech og til sidst at plante frø og påbegynde dit lille landsted, men lad os bare slå fast at spillet i sin nuværende form ikke prioriterer at sætte en lineær ramme for din oplevelse. Det handler i første omgang primært om at mestre de forskellige værktøjer, opstille en produktions pipeline og udbygge din base. Du bliver hjulpet igennem planlægning og konstruktion, men du bør ikke komme til Lightyear Frontier i håbet om at få fortalt en sammenhængende historie, eller arbejde imod et samlet mål. Målet er rejsen. Jo, der er et mysterium der går ud på at udforske hvad der ligner vragresterne af en uddød civilisation, men det er ikke noget der som sådan er i fokus.

Det handler altså om at hygge sig, at finde sin egen vej, og at engang imellem stoppe op og sætte pris på udsigten, nyde den rolige og lettere anonyme musik imens. At bygge er lige så let som det nogensinde har været, og langsomt men sikkert får du konstrueret en ret solid pipeline, lidt ligesom i Stardew Valley, hvor du planter, høster, opbevarer, raffinerer og bruger ressourcer til at bygge nye bygninger, og give din mech lidt kærlighed også.

Er det hele lidt formålsløst? Måske, det ville i hvert fald være en potentiel anke man kan rette imod spillet i skrivende stund, og når der nu ikke er nogen survival-mekanikker overhovedet (du skal hverken bruge mad eller vand selv), så kan det at opleve denne fremmede verden med venner måske være med til at sikre at spillet får lidt gnist. Man kan dog samtidig vende den om og sige, at Lightyear Frontier vitterligt er et af de mest afslappende spil jeg har spillet i årevis. Går det ud over motivationen at der ikke er noget der presser dig videre udover bare at få fingre i nok ressourcer til at crafte det næste du står og mangler? Måske, men for nu er det her både smukt at se på, tilforladeligt at høre på og virkelig godt skruet sammen. Jeg kommer til at følge spillet igennem Early Access, og vil desuden nyde hist og her at udbygge min lille personlige afkrog.