Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Lik-Sang: Sony lyver altså

Hong Kong-butikkens nye svar
Thomas Tanggaard 27 oktober 2006

Det lader til at mudderkastningen mellem Hong Kong-butikken Lik-Sang og spilgiganten Sony fortsætter lidt endnu. Oven på gårsdagens udmelding fra Sony, hvori firmaet bl.a. siger at de ikke er skyld i lukningen af import-sitet, har Lik-Sang nu taget til genmæle. Marketing chefen Pascal Clarysse, der har forladt firmaet, sagde følgende til Sonys forklaring om indkøbet af PSP’ere af firmaets egen medarbejdere:

"Mærkeligt nok, så er samtlige ordrer som Sony har fremvist for retten i London og retten her i Hong Kong, af meget senere dato end dem som Sonys medarbejdere på det tidspunkt faktisk foretog. Desuden har Sony underskrevet et dokument ved højeste ret i London, hvor de specifikt skriver, at de først blev klar over parallelimporten til England og resten af Europa engang i marts 2005. "

På spørgsmålet om hvorvidt Lik-Sang overhovedet har foretaget sig noget i forhold til retsagerne, sagde Pascal følgende: "Vi har brugt over et år af vores tid på at kæmpe mod den britiske domstols kendelser."

Og han knyttede følgende ord til hele situationen:

"Desværre for Link-Sang så er den nuværende situation hverken en spøg eller et spil. En række mennesker, inklusiv to højgravide kvinder, har mistet deres eksistensgrundlag på grund af disse sagsanlæg, noget der i forvejen ikke ses som en lovbrud i Hong Kong, da det gavner forbrugeren (fri handel)."

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.