Skip to main content

Lil Jon & The East Side Boyz - Crunk Juice

Ørenedsmeltende råbe hiphop fra manden der gav Usher nyt liv. Jannik har lyttet til årets hotteste skrigeballon.
Jannik Tai Mosholt 7 januar 2005

Lil Jon er en af hiphoppens store stjerneskud. Hans fedtede fingre gav Usher et kæmpe hit med "Yeah", og i USA har de småirriterende Ying Yang Twins åbenbart også sikret Lil Jon en pæn slat penge i kassen. Lille Jons eget crew, The East Side Boyz, har siden midt halvfemserne sørget for at tage op hvor 2 Live Crew slap, med storskrydende hiphop, hvor den dybereliggende mening ikke er større end at man skal huske at drikke sig stiv og have det sjovt. Det er underholdende, men af og til ville det være rart hvis Lil Jon havde en indbygget knap så man kunne skrue lidt ned for ham. Aldrig har en mand da råbt så meget på et album uden at miste stemmen.

"Crunk Juice" er skræddersyet til dansegulvet eller landroveren. Størstedelen af albummet foregår i et infernalsk lydlandskab, som kan være dræbende at høre på hjemme i dagligstuen, Det bliver i hvert fald af og til svært at trække vejret. Samtidig går det hurtigt op for en, at størstedelen af Lil Jons rap består i at råbe "yeah" hver anden sætning. Det kan blive en smule anstrengende i længden, men heldigvis er "Crunk Juice" fyldt til randen med gæsterappere. Ice Cube kigger ind, det samme gør Snoop Dogg, og Neptunes har produceret et track der lyder fuldstændig som alt andet på albummet.

"Crunk Juice" er bestemt for enhver, det er i virkeilgheden ikke noget jeg bryder mig specielt meget om. Dertil er det simpelthen for stressende. Der er dog ingen tvivl om Lil Jons evner som producer, hvis bare manden gad at slappe en lille smule af engang i mellem.

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.