Dansk
Gamereactor
nyheder

Lionsgate indgår i samarbejde med AI-firma til stor forvirring fra branchefolk

Åbenbart må firmaet Runaway bruge Lionsgate-biblioteket til at træne AI-modeller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Midt i store strejker blandt manuskriptforfattere, skuespillere og andre branchefolk, der er nervøse omkring de store studiers brug af AI til i sidste ende at erstatte kreative jobs i filmbranchen, så har Lionsgate indgået i et mildest talt kontroversielt samarbejde der ikke kunne komme på et dårligere tidspunkt.

Via en pressemeddelelse har Lionsgate afsløret, at de har indgået i et samarbejde med AI-virksomheden Runaway, der involverer at de giver adgang til hele deres bibliotek af film og tv-serier med henblik på at lade Runaway træne deres AI-modeller. Angiveligt skal dette, på sigt, skabe et samarbejde "fundamentally designed to help Lionsgate Studios, its filmmakers, directors and other creative talent augment their work."

Several of our filmmakers are already excited about its potential applications to their pre-production and post-production process," påstår Lionsgate Vice Chair Michael Burns, men stort set samtlige udtalelser fra branchefolk på diverse sociale medier kritiserer denne aftale, særligt fordi den synes ret vag i forhold til hvordan kreative folk skal bruge Runaway til at "augment their work".

Blandt andet siger Blumhouse-instruktør Gavin Michael Booth dette via X:

"Ok people, tell me generative AI won't take filmmaking jobs again now Lionsgate has a deal with Runway AI. This isn't going to stop and it is only going to speed up."

Præcis hvad der kommer til at ske er endnu uvist, og Lionsgate har ikke svaret på kritikken.

Lionsgate indgår i samarbejde med AI-firma til stor forvirring fra branchefolk


Indlæser mere indhold