Skip to main content
Gamereactor Nyheder Little Nightmares 3
Nyheder

Little Nightmares III får ny gameplay trailer

Det lille stemningsfulde gyserspil kommer til stort set alle platforme den 10. oktober.
Palle Havshøi-Jensen 3 juli 2025

Bandai Namco har frigivet en ny gameplay trailer fra Little Nightmares III, som udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch, Nintendo Switch 2 og PC via Steam og Microsoft Store den 10. oktober i år.

Det er ikke længere svenske Tarsier Studio, som står bag Little Nightmares, men horror-eksperterne fra Supermassive Games og det udgives af Bandai Namco. Spillet kan nu forudbestilles i forskellige versioner; to digitale udgaver (Standard Edition, Deluxe Edition) og to fysiske udgaver (Mirror Edition, Spiral Edition) og de to fysiske udgaver kommer med ekstra mange lækkerier.

Forudbestiller man en de to digitale udgaver til Xbox Series X, PlayStation 5 eller PC, får man med det samme adgang til Little Nightmares Enhanced Edition, som er en opdateret udgave af det originale spil kørende i 4K/60fps. Little Nightmares Enhanced Edition kan også købes separat den 10. oktober, når det udkommer side om side med Little Nightmares III.

Se den nye gameplay trailer nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.