Det har taget en rum tid, eftersom Lollipop Chainsaw udkom for halvandet år siden, men det kvæstede pulp-spil kan nu kalde sig selv for millionsælger.
At det har taget så længe for Lollipop Chainsaw at runde millionen, betyder sikkert at en pæn del af salget er kommet via slagtilbud og nedsatte priser, hvilket er helt i trit med det, vi skrev i vores anmeldelse. Ser du Lollipop Chainsaw til spotpris, synes vi bestemt du bør slutte dig til den øvrige million, der har stiftet bekendtskab med det vanvittige spil.