Dansk
Gamereactor
previews
Lords of the Fallen

Lords of the Fallen: Fire timer med det mørke fantasy-RPG

Vi tog til London for at få se nærmere Hexworks' kommende titel, der hedder præcist det samme som sin forgænger.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det kommende Souls-lignende RPG Lords of the Fallen nærmer sig sin udgivelse, og i den forbindelse rejste jeg tidligere på måneden til London for at prøve kræfter med spillet. Under den dundrende larm fra Londons undergrundsbane satte jeg mig ned til omkring fire timers spilletid, hvor jeg forsøgte at kæmpe mig vej gennem stemningsfulde landskaber og nådesløse fjender.

Lords of the Fallen finder sted 1000 år efter begivenhederne i det forrige spil af samme navn. Den forviste dæmongud Adyr forsøger at vende tilbage, og kun en enlig korsfarer bevæbnet med en magisk lanterne, der åbner en portal til underverdenen, kan sætte en stopper for ham. Udvikleren Hexworks siger, at sammenlignet med spillet fra 2024 har Lords of the Fallen hurtigere kamp, en verden, der er fem gange større, og mere markante RPG-elementer. Der er for eksempel flere måder at vælge individuelle kampstile på og flere muligheder for at tilpasse sit udstyr. Men den største nyhed er, at dette spil udspiller sig i to parallelle verdener: Axiom, de levendes verden, og Umbral, de dødes mareridtsagtige verden.

Da jeg startede min preview-session, valgte jeg først en af de tilgængelige klasser. Klasserne lægger vægt på de klassiske RPG-muligheder for enten nærkamp, afstandsangreb eller magi. En af udviklerne anbefalede den smidige, men kraftfulde nærkampsfokuserede Warwolf-klasse, men i betragtning af min manglende erfaring med Souls-lignende spil, besluttede jeg at vælge Knight-klassen, da denne have mest liv.

Lords of the FallenLords of the Fallen
Dette er en annonce:

Efter at have gennemført startmiljøet begyndte jeg at udforske mere af Axiom. Jeg kæmpede mod besatte pilgrimme i en øde middelalderlig fantasilandsby, jeg kæmpede mod religiøse fanatikere og pansrede krigere på et træstillads ved en klippe, og jeg blev ofte dræbt af hovedknusende zombier, mens jeg befandt mig i et netværk af miner dybt inde i et bjerg. Jeg var meget imponeret over den atmosfære, som Hexworks formår at skabe i disse miljøer. De steder, jeg bevægede mig igennem, var simpelthen fantastiske og meget passende for genren, og det er helt klart en af de bedste ting ved Lords of the Fallen. Den mørke fantasy-atmosfære bliver endda endnu bedre, når du træder ind i Umbral, underverdenen.

Den magiske blå lanterne giver dig mulighed for at kigge ind i og gå rundt i Umbrals underverden på alle tidspunkter. Umbral er rumligt stort set identisk med Axiom, men det er meget mørkere, og overalt, hvor du kigger hen, er der død omkring dig. Jorden og væggene er ofte dækket af dynger af forvredne lig. Andre gange kan man se enorme monsterlignende væsener i det fjerne, som nogle gange danner kødbroer til andre områder. Zombier dukker op konstant, når du er i Umbral, og selvom de ikke er særlig stærke, slutter de sig til de fjender, du allerede kæmper mod.

Lanternen tilføjer også interessante gameplay-elementer. For eksempel giver Umbral dig mulighed for at nå områder, der er off-limits i Axiom. Jeg blev tvunget til at rejse til Umbral på et tidspunkt for at komme uden om et ufremkommeligt område fyldt med vand. Ved en anden lejlighed holdt jeg min lanterne op og opdagede en skjult Umbral-trappe, der førte mig rundt om en klippekant, hvor jeg fandt et flot stålskjold.

Lords of the FallenLords of the Fallen
Dette er en annonce:

Hvad historien angår, er mine forhåndsindtryk lidt uklare - simpelthen fordi den forholdsvis minimalistiske historiefortælling ikke have tid nok til at sive ordentligt ind. Men udfordrende kamp er også, hvad Lords of the Fallen virkelig handler om. Og ud fra hvad jeg kan vurdere, er Lords of the Fallen et meget udfordrende spil med masser af lag i kampsystemet. Den tidlige del af spillet lærte mig først at låse fast på en enkelt fjende, og derefter at kombinere angreb, parader og undvigemanøvrer. Det er også muligt at ændre sin kampstilling, i ridderens tilfælde ved at skifte mellem at kæmpe med sværd og skjold eller svinge sværdet med to hænder for at opnå kraftigere, langsommere slag. Andre nærkampsvåben, jeg prøvede, var en stor hammer og et langt spyd. På grund af min klasse kunne jeg ikke afprøve langdistanceangreb ret meget, og jeg så ikke nogen af de tre magiske typer, som også er med i spillet.

HQ

Den første boss blev vist i en af spillets trailere og hedder Pieta. Hun er dybest set en slags stor, sværdsvingende valkyrie, der kombinerer nær- og fjernangreb, som du skal blokere eller undvige. Jeg var kun i stand til at besejre hende, fordi udviklerne gav mig sådan cirka 10 gange de normale angrebsværdier, selvom jeg ikke fik et boost til mit helbred. Alligevel var alle fire bosskampe, jeg spillede, virkelig spændende og fik mig til at sidde på kanten af sædet. Ikke alene skal du kombinere forsvar og angreb, men bosserne kan også samle dig op og uddele massiv skade. Jeg var også nødt til at kigge ind i Umbral (når jeg ikke allerede var der) for at se, hvorvidt bosserne nlev boostet af såkaldte parasitter fra underverdenen. Er det tilfældet, bliver du nødt til at dræbe dem først. De bosser, jeg kæmpede mod under mit preview, var alle meget forskellige og meget udfordrende. Efter Pieta var der blandt andet en boss, som skød med magi, og en, der kunne tilkalde store, aggressive hunde.

På trods af, at jeg havde mit hyr med spillets høje sværhedsgrad, fik jeg et godt nok indtryk af kampsystemet til at indse, at der er masser af dybde. Hexworks Creative Director, Cezar Virtosu, fortalte mig, at når man trækker sjælen ud af fjender, kan man for eksempel høste runer, som kan bruges til at booste ens våben. På samme måde er der en smed, som kan øge dine våbens skade. Min eneste negative bemærkning er, at fjenderne nogle gange havde en tendens til at havne underlige steder, hvor de nærmest sad fast. En fjendtlig magiker blev for eksempel hængende på kanten af en platform begge de gange, jeg kæmpede mod ham.

Lords of the FallenLords of the Fallen

Lords of the Fallen byder på en kombination af flotte, meget stemningsfulde miljøer, et interessant gameplay-twist med den parallelle Umbral-verden og meget svær kamp mod en række interessante fjender og bosser. Spillet indeholder også online co-op, så for fans af genren er det helt sikkert værd at holde øje med det, når det udkommer til PC, Xbox Series X og PS5 den 13. oktober.

HQ

Relaterede tekster

7
Lords of the FallenScore

Lords of the Fallen

ANMELDELSE. Skrevet af Kieran Harris

Hexworks præsenterer her deres reboot af Lords of the Fallen, der godt nok har samme navn, men som byder på langt mere end vi måske troede...



Indlæser mere indhold