Lost in Random: The Eternal Die

Jeg hyggede mig rigtigt meget med action-eventyret Lost in Random fra 2021 og derfor blev jeg på samme tid glad og skuffet, da efterfølgeren Lost in Random: The Eternal Die blev annonceret. Glad fordi vi fik endnu et spil i det smukke og skæve Tim Burton-inspirerede univers og skuffet, fordi jeg så at de oprindelige udviklere ikke var med på vognen, at det var et helt andet slags spil end originalen og at selve hovedpersonen var skiftet ud. Hvad ville der egentlig være tilbage, at det spil jeg var så glad for?

Efter at have spillet Lost in Random: The Eternal Die er skuffelsen dog i store træk forsvundet. Godt nok har denne efterfølger, rent gameplay mæssigt, intet til fælles med sin forgænger, men det er stadig et godt spil i det smukke Lost in Random univers, som også denne gang bærer en god del af spillet.

Lost in Random: The Eternal Die er altså ikke et tredjepersons action-eventyr, men nu en isometrisk top-down roguelite meget i stil med Hades - og selvom det ikke er en direkte efterfølger af det første spil, så følger det op på begivenhederne derfra. Man tager ikke længere rollen som søstrene Even eller Odd, men denne gang som selveste Aleksandra, den onde dronning af The Kingdom of Random - som faktisk var skurken i det første spil.

Dronningen er blevet forrådt af sin sorte terning og hun er endda blevet absorberet af den, og i samme ombæring er hun skrumpet i størrelse og har mistet alle hendes evner. Sammen med sin lille terning Fortune, skal hun nu besejre ondskaben i form af Mare: The Knight for at undslippe sit fangenskab og vende tilbage til sin egen verden.

Hvis du har spillet andre roguelites tidligere, så ved du præcis hvad du går ind til med Lost in Random: The Eternal Die. Det behøver ikke være en dårlig ting, men langt det meste af spillet er ganske velkendt. Så... Man kæmper sig igennem en række tilfældigt genererede rum og kampe, og man støder på en lang række fjender og bosser undervejs. Der er også rum, som ikke indeholder fjender, men i stedet måske en købmand, som man kan købe opgraderinger af, og i andre er der mulighed for at deltage i forskellige challenges, der typisk har noget med ens terning-følgesvend at gøre.

Før hvert run samler man et tilfældigt kort (ud af 15 mulige) op og dette kort giver adgang til et specielt angreb. Derudover har man et par forskellige angreb til rådighed, man kan dodge i høj fart og man kan kaste med ens terning, som gør skade på et større område, alt efter hvad øjnene på terningen viser.

Undervejs fylder man en slags spilleplade op med forskellige brikker, som hver har en farve. En blå brik booster den skade ens terning gør, en rød brik booster ens våben, en gul booster ens angrebs-kort, en grøn ens luck og så videre - og de er kategoriseret efter den velkendte Common, Uncommon og Rare struktur. Placerer man tre ens farver i en række ved siden af hinanden på spillepladen, får man de pågældende boosts, som de forskellige brikker viser. Det er et snedigt lille puzzlespil, som skaber noget strategisk dybde og som med stor sikkerhed ændrer ens evner hver gang man tager et run.

Efter endt run, lander man hjemme i ens "base", hvor en masse farverige karakterer kan opgradere ens våben, give adgang til nye våben, opgradere Aleksandras egne (permanente) evner, man kan skifte ens outfit og flere andre ting.

Som du måske kan høre, så er Lost in Random: The Eternal Die et ganske traditionelt roguelite og du vil formentlig kunne genkende de fleste mekanikker 1:1 eller måske i lidt andre afskygninger. Det er svært at kritisere et spil for at lade sig inspirere af de bedste, men det gør ikke ret meget anderledes, i forhold til andre spil i genren, men det er faktisk ikke et problem, for det spiller faktisk ret godt det her lille spil. Det er udfordrende (der er dog en easy mode, som gør spillet en lille smule lettere), man føler hele tiden at der er fremdrift, og den smukke og skæve verden er med til at løfte det hele lidt.

Som sagt i starten, så udspiller det hele sig nemlig i den smukke, eventyrlige og skæve Tim Burton-inspireret verden, som vi kender fra det første spil. Man kommer igennem en lille håndfuld forskellige verdener, der dog ikke alle har den samme høje kvalitet som den første verden, der er ganske fremragende. Kampsystemet fungerer godt; det er måske lidt simpelt, men det er hurtigt og præcist og helt generelt, så fungerer det her spil ganske fint, uden at opfinde den dybe tallerken inden for genren.

I den overmættede genre med roguelikes og roguelites, kan det være svært at skille sig ud. Genren er vokset hurtigt takket være spil som Dead Cells, Hades, Darkest Dungeon og faktisk også større produktioner som Returnal, men Lost In Randon: The Eternal Die forsøger slet ikke at skille sig ud. I stedet fokuserer det på at levere det en virkelig solid og velkendt roguelite oplevelse, i en spilverden, som til gengæld er helt unik. Et plus er, at spillet sælges til en rigtig god pris, som ligger et stykke under 200 kr. alt efter hvilken platform man vælger at spille på.

Er du til roguelite genren, så er Lost in Random: The Eternal Die bestemt et kig værd og der er heldigvis en demo ude af spillet til både Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC, så du kan få en forsmag, inden du slår til.