Skip to main content
Gamereactor Nyheder Lost Judgment
Nyheder

Lost Judgement indeholder en spilbar Sega Master System

Yakuza-serien og dens spinoff er ikke blot glimrende spil i deres egen ret; de er også lidt af en guldmine for fans af Sega. Således har de sidste mange udspil indeholdt arkademaskiner, hvor du…
Jakob Hansen 20 juni 2021

Yakuza-serien og dens spinoff er ikke blot glimrende spil i deres egen ret; de er også lidt af en guldmine for fans af Sega. Således har de sidste mange udspil indeholdt arkademaskiner, hvor du har kunne spille klassikere som Virtua Fighter og Outrun.

I det kommende Lost Judgment, der er andet kapitel i den nye spinoffserie omhandlende detektiven Takayuki Yagami, behøver du ikke engang at bevæge dig ned i arkadehallen for at hygge dig med klassikerne.

I den seneste video om spillet fra udvikleren Ryu ga Gotoku Studio fremgår det, at Takayuki Yagami har en Sega Master System på sit kontor.

Konsollen udkom i 1985 i Japan, men og kom til Nordamerika året efter, inden vi europæere kunne få fingre i maskinen i 1987. I videoen kan man se udviklerne spille klassikerne Penguin Land og Alex Kidd in Miracle World. Det sidstnævnte spil får ganske snart en remaster, men det er altså 8-bit originalen, du kan prøve kræfter med i Lost Judgement, når spillet udkommer den 24. september.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.