
Det er på nuværende tidspunkt ret åbenlyst, at Nintendo gearer op til at udgive en ny konsol. Gårdsdagens Nintendo Direct bød på en overflod af remasters og ganske få nye spil fra Nintendos egne studier. Et af de remasters, vi fik at se, var Luigi's Mansion 2 HD, og selvom vi stadig mangler en konkret udgivelsesdato for spillet, fik vi et udgivelsesvindue og en masse gameplay.
Spillet udkommer på Nintendo Switch i sommeren 2024 og lader spilleren indtage rollen som bangebuksen Luigi, der modvilligt skal jage spøgelser med hjælp fra sin trofaste, gennemsigtige følgesvend, Polterpup. Vi fik også glimt af spillets co-op i aktion. Du kan se dette og meget mere i traileren nedenfor.