Sharp kommer nu med en DLP-projektor til filmelskerne med lommen fuld af klejner. XV-Z21000 er en HD-projektor med meget af alt.
Med en kontrast på hele 12.000:1 er der lagt op til gode billeder i det mørke, mens opløsningen er på hele 1920 x 1080 pixels. Den vejer 9,4 kg og måler 475 x 410,2 x 172,5 mm.
Med to HDMI-indgange, DVI, komponent og komposit-udgange kan man sætte projektoren til de fleste enheder.
Sharps DLP-projektor i HD-kvalitet koster bestemt også derefter. I Japan kan du købe den for 1.250.000 japanske yen. På dansk betyder det over 63.000 kroner.