Hvis du ikke har hørt om Mad Catz, så er det nok bedre at du går på nettet og foretager bare en enkelt søgning. De har altid været kendt for en ekstremt distinkt designlinje på deres produkter.
Forstil dig at du er 11 år gammel. Du har lige set Transformers for første gang. Nu beder nogle mennesker designe en computermus. Og så har du Mad Catz.
Vi har kastet vores kærligheden på deres 30 års Annivesary edition af deres R.A.T. 8+ mus- hvor eneste forskel dybest set er farven og at det er en limited edtion. Jeg kunne heller ikke finde en officiel pris da den kommer til "select territories", men standardudgaven koster mellem 650 og 750 kroner - det er trods alt stadig en acceptabel pris for en topmodel. Amazon i USA sælger den dog til $120, så hvis nogle skulle finde vej til Danmark skal man forvente en pris på mindst 1000 danske kroner.

Selve chassiset er stift, let og ligger godt i hånden. Og det at man kan indstille og udskifte store dele af musen gør at det føles meget mere rigtigt når man sidder med den i hånden.
I kassen medfølger folder og andet godt, men det primære er naturligvis de ekstra dele af skallen og sidegreb der følger med, og ikke mindst den virkeligt lækre indpakning. Sådan må alle mus godt komme fra fabrikken, om end at det sikkert ikke er så godt for miljøet.
Men til selve musen. Den bruger en Pixart PMW3389 sensor, der kan klare intet mindre end 400 tommer per sekund i sporingen, og en opløsning på 16.000 DPI. Der er programmerbart 11 knapper og det er naturligvis en højrehåndsmus. Både overflade og kabel er lavet i høj kvalitet.
Selve støtten til lillefingeren og håndfladen er justerbar, ikke med flere meter, men nok til at et perfekt fit er muligt. Det er ganske genialt, men absolut ikke noget nyt for Mad Catz der har brugt dette system, og det Transformers-lignende design som det medfører.

Kontakterne inde i musen er Omron, der er fire onboard profiler, og softwaren hedder "Flux". Den er ikke køn, men funktionel er den dog, men der er som sagt meget langt til den fine og polerede software man er vant til fra Razer, Logitech og Steelseries.
Men bedst af alt, så er Mad Catz en af de efterhånden får firmaer der formår at smide en sniper/præcisionsknap på deres produkt, og tak for det. Herudover har den et dedikret side-scroll hjul på siden, det er stort og med godt greb, og jeg er vild med det. Sideknapperne er måske lige lidt for let-vægts plastik til mig, men omvendt skal man jo også spare nogle gram et eller andet sted.
Designet virker måske lidt forvirrende, men nej, det er ikke knapper til selve musen, men derimod justeringsskruer der er rundt om på musen. Der er derimod ekstra knapper og dobbeltfunktioner, og det er gjort godt. Den ekstra finne på venstre side af museknappen indeholder eksempelvis en profilskifterknap. Det er normalt noget der sidder i bunden, hvis den overhovedet kan tilfåes direkte fra musen, men ikke her, der skal være direkte og øjeblikkelig adgang. Bagerst er en lille torxskruetrækker indbygget i chassiet, den tilføjer vægt, men gør det nemt at skrue på musen.
Hele pointen er at længden på musen kan justeres, det kan positionen af tommelfingerstøtten også, og så bruger RAT 8+ en af mine favoritter, der er indbygget et variabelt vægtsystem. Implementeringen er ikke helt så smart som hos Logitech, men det virker. Musen vejer i udgangspunktet 145 gram, det er godt, solidt, men også i den lidt højere ende, og der kan kun fjernes op til 18 gram med vægtsystemet, her så jeg gerne at selve musen var endnu lettere, og at der dermed var mere vægt der kunne flyttes. Men selve skelettet på musen og de mange fjedre og skruer tilføjer naturligvis også en del vægt.
Der er to skaller til håndfladen, og to til lillefingeren, man burde altså kunne udskifte tommelfingerens skal som man kan med de andre. Der er tre RGB zoner, men det er gjort ganske diskret.

Som forventet med en 3389 sensor tracker musen fantastisk godt, indstillingsmulighederne gør at den ligger perfekt i hånden, og humøret afgører om jeg skal have gummibelagte sidepaneler eller ej. Formen og designet gør at vægten aldrig rigtig føles, tværtimod, det var først efter noget tid at det gik op for mig at det her ikke var en 110-115 grams mus.
Jeg faktisk ikke finde på noget grimt at sige rent performancemæssigt, det hele er virkelig lækkert lavet, pånær at alle justeringsmulighederne har tilføjet en masse skruer og fjedre der øger vægten, men den vægt der kan fjernes er alt for lidt i den sammenhæng, og på trods af at musen kan tilpasses fuldt ud, så er den mærkeligt nok ikke ergonomisk udformet og plastikken er visse steder ganske enkelt for tynd i forsøget på at spare vægt.