Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Magic: The Gatherings Final Fantasy-udvidelse skovlede over en milliard kroner ind på et døgn

Der er tilsyneladende flere penge i pap end i plastik.
Jakob Hansen Opdateret 24 juli 2025

Legetøjsproducenten Hasbro har offentliggjort deres regnskab for andet kvartal af 2025, og særligt en afdeling klarede sig godt.

God nok faldt Hasbros omsætning samlet set med 1% sammenlignet med andet kvartal året før, men det skyldes bestemt ikke Magic: The Gathering.

Kortspillets omsætning steg med hele 23%, og salget blev især drevet af den nye udvidelse med Final Fantasy-kort. Det rapporterer IGN.

Ifølge Hasbro-direktøren Chris Cox omsatte den nye udvidelse for hele $200 millioner (1,27 milliarder danske kroner) i løbet af blot ét døgn. Til sammenligning tog det den tidligere Lord of the Rings-udvidelse et halvt år at nå den samme omsætning.

"In terms of Final Fantasy and how it met expectations, I'll give you a comparison between two of our biggest universe at the onsets. Lord of the Rings took six months to deliver $200,000,000 of revenue. Final Fantasy took one day. And we left demand on the table. So we couldn't produce enough. I think we increased production runs on it four times pre release."

- Chris Cox, direktør for Hasbro

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.