Madrid blev i lørdags scenen for et ambitiøst magtspil, da Europas højreekstremistiske ledere samledes til et højt profileret topmøde og erklærede, at de havde til hensigt at redefinere det politiske landskab. Under sloganet "Make Europe Great Again" præsenterede de en vision om et kontinent styret af suveræne stater, der er løsrevet fra Bruxelles' indflydelse og progressive politik.
Arrangementet, der blev arrangeret af Spaniens Santiago Abascal, bød på nøglepersoner som Frankrigs Marine Le Pen, Italiens Matteo Salvini og Ungarns Viktor Orbán – hver især opmuntret af Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus, som de hyldede som bevis på, at nationalistisk politik er på fremmarch. Atmosfæren knitrede af glød, da talerne rasede mod indvandring, woke-ideologi og europæisk bureaukrati og fremstillede deres bevægelse som en historisk "generobring" af Europas kulturelle og politiske identitet.
Le Pen og Orbán opfordrede til et dramatisk skift væk fra det, de beskrev som EU's "globalistiske dagsorden", mens Salvini var fortaler for en tilbagevenden til "sund fornuftspolitik" forankret i national suverænitet. Kampråbet gav genlyd hos det 2.000 mand store publikum, hvor mange viftede med nationale flag og jublede over et Europa, som de ser som belejret af liberale eliter.
Men på trods af sammenholdet er Patriots for Europe-alliancen stadig splittet. Centrale nationalistiske partier som Giorgia Melonis Italiens Brødre og Polens Lov og Retfærdighedsparti har taget afstand og er forsigtige med fuldt ud at omfavne en blok, der fortsat er kontroversiel selv inden for det yderste højrefløjsspektrum, og de interne splittelser rejser spørgsmål om alliancens evne til at konsolidere magten forud for fremtidige valg.
I mellemtiden afviste Spaniens regerende socialistparti hurtigt mødet som et "ultra-højreorienteret skuespil" og argumenterede for, at dets indflydelse på europæisk politik ville være begrænset. Men med partier på den yderste højrefløj, der vinder terræn i flere lande, og den offentlige utilfredshed med traditionelle partier er stigende, kan bevægelsens momentum ikke ignoreres. Om dette momentum udmønter sig i varig valgsucces er endnu uvist.