"Der var en mand fra Peru, han faldt i søvn i sin Renault. Han drømte om Venus og trak i sin penus, og vågnede op med creme i sin klo". Malk de Koijn er i den grad toback, og de tre stolte matroser er igen klar til at kaste ord efter os.
Det, der er styrken på Smash Hit in Aberdeen og Sneglzilla, d'herrer Track, Geo og Bukkis sidste to plader, er efter min mening to ting. For det første lyder de ikke som noget som helst andet, for det andet er Malk de Koijns tilgang til tekster og sproget i det hele taget helt unik og fantastisk. De bevæger sig konstant lige på den hårfine grænse mellem det fjollede og kreative, men falder aldrig over på den forkerte side.
Og de ting har heldigvis ikke ændret sig på Toback to the Fromtime som Malks nye opus hedder. Temaet for pladen er som sædvanlig Malk de Koijns bedrifter, og fortællingerne bliver leveret med så meget slang, billeder og sproglig hurlumhej, at man nærmest bliver tvunget til at høre efter. Det er heller ikke så svært at forstå, hvorfor de både har fået Syng Dansk-prisen og Maarum-prisen for deres tekster. Tjek for eksempel den her: "Pige. Lad mig være din sheik. Lad mig være, lad mig være din taxa-Mike" som bliver fulgt op af et omkvæd, der starter med "Du' min pige, girl" sunget lige på kanten af falskt på Pige, Girl.
Eller "Kigger på mig, ligesom om jeg var en hyldebap, tænker for dig selv, hvornår kommer deres spritnye gylderap. Brækket op af en hest" fra 5 Øres Ting. Her, mens jeg sidder og skriver det, kan jeg godt se at det ser fjollet ud. Men på Toback to the Fromtime bliver det leveret med så meget selvtillid, selvironi og glimt i øjet, at jeg ikke kan lade være med at overgive mig. Krydret med diverse samples af alt muligt mærkeligt og en masse historier fra Langestrand, som er Malk de Koijns fiktive hjemstavn, bliver det en lytteoplevelse helt ud over det sædvanlige.
Hvis jeg til gengæld skal tage nej-hatten på, afhænger alle Toback to the Fromtimes kvaliteter selvfølgelig af at man køber præmissen. Hvis du synes teksterne er for fjollede, eller de mange (og meget lidt skjulte) seksuelle referencer bliver for meget, så bare lad være med at give dig i kast med den. Kan du derimod se seriøsiteten, der er pakket ind i al humoren, og sætte pris på de fantasifulde rim og fede beats, er der ingen vej udenom at stille dig i kø hos din pladepusher den 19. september. For Malk de Koijn lyder, som de altid har gjort, hverken værre eller bedre. De lyder heldigvis godt, og jeg må blankt erkende, at jeg er solgt igen.
Jeg er helt pjattet med deres tekster, jeg synes produktionen sidder lige i skabet og deres evne til at skabe billeder i min hjerne er fantastisk. Jeg synes Nalk, 5 Øres Ting, Klap din Hoddock osv. er suveræne, og det er endda kun tre af de første numre. Jeg har en lillebitte hage ved hele herligheden, og det er Klap din Hoddock part 2, som er et kort instrumentalnummer. Der var et lignende nummer på Sneglzilla, som også røg henover hovedet på mig. Det bliver altså lidt for underligt, efter min mening. Men det er altså en meget lille klump kul i en stor krukke af guld.
For Toback to the Fromtime er hip-hop af den allerhøjeste skuffe. Faktisk så høj en skuffe, at det er meget få herhjemme, der overhovedet kan nå den. Hver gang man hører den igennem, opdager man et nyt fantastisk rim, man ikke havde hørt før, og de er altid pakket ind i en lækker lydkulisse. Geolo Geo, Tue Track og Blæs Bukki viser i den grad, hvor det danske hip-hop-skab skal stå, og stiller det der, så det bliver svært at flytte.
Og så er de "fake, ligesom du' for real".