Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Manden bag Unreal og Gears of War åbner op omkring alkoholmisbrug

Cliff Bleszinski er ude på den anden side og håber på at kunne vende tilbage til gaming.
Palle Havshøi-Jensen 21 juli 2026

Der var engang, hvor Cliff Bleszinski var her, der og alle vegne. Efter udgivelsen af det første Gears of War og også efterfølgeren Gears of War 2, var han en af de mest højtprofilerede spilskabere, og han udtalte sig tit om forskellige ting - også om ting han måske ikke burde have blandet sig i.

Den nu 51 årige Cliff Bleszinski, lead designer på Unreal shooteren og de tre første Gears of War spil, fortæller i et interview med 80 Level om langvarigt alkoholmisbrug og som han siger i interviewet, at så var Gears of War spillene mere eller mindre udviklet med tømmermænd.

The Gears of War trilogy was largely developed hungover by me. I was, at that point, a functioning alcoholic

- Cliff Bleszinski

Cliff Bleszinski siger blandt andet, at selv om hans alkoholproblem var hans egen skyld, så har, eller havde, toppen af spilindustrien en ganske voldsom drukkultur. "You go to your GDCs, you go to your E3s, you have three nights in a row of going to parties, or wine dinner with your partners and then you have hotel lobby bars. My tolerance was so high that other developers would have a few and I would get all of this confidential information and remember it. It was almost like my superpower for a while", forklarer han.

I was a functioning alcoholic. Then I became a non-functioning alcoholic

- Cliff Bleszinski

Bleszinski forklarer, at hans alkoholforbrug blev værre efter hans spil LawBreakers blev en kommerciel skuffelse og det efterfølgende kollaps af hans eget spilstudie Boss Key Productions. "I basically got to the point where I didn't have anything to get out of bed for", siger han og forklarer, at han brugte tiden på at læse, hænge ud med sin kone og drikke kraftigt.

Cliff Bleszinski startede med at lave spil som 16 årig og efter 25 år med fester, alkohol og fuld fart på karrieren, sagde kroppen fra. I marts 2026 vågnede han op i en hospitalsseng efter et anfald og blackout i forbindelse med druk, og han tilbragte en uge på hospitalet, hvor han gennemgik en række undersøgelser og kom til kræfter igen. Det var selvsagt et wake up call for ham, og han lagde alkoholen på hylden, startede i et terapiforløb og fokuserede på både sin fysiske og mentale sundhed.

Siden Cliff Bleszinski forlod spilindustrien har han stået bag en tegneserie, co-produceret to Broadway shows og udgivet sine erindringer. Bleszinski har nu været ædru i 4 måneder og drømmer om at vende tilbage til spilindustrien: "At the end of the day, I want to create characters and worlds. I want to make stuff that people will cosplay as and get tattooed on their bodies".

Du kan læse det fremragende interview hos 80 Level her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.