Mando Diao lyder som en blanding mellem The Who, Oasis og alt midt imellem. De spiller god gammeldaws rock and roll af den ukomplicerede slags, og de ligner nogen, der bruger mindst to timer hver morgen foran spejlet på at se præcis så "casual" ud som man skal for at være en rigtig rockstjerne.
"Hurricane Bar " slæber os igennem 14 versioner af en post moderne mods musikalske hverdag, og det lyder sgu' godt. "Hurricane Bar" viser et band der har fuld kontrol over deres inspirationskilder. At undertegnede ikke ligefrem falder ned af stolen af begejstring, skyldes det faktum at lige netop disse inspirationskilder åbenbart har lagt grundlaget for samtlige rock bands der kommer ud lige nu. Bliver det ikke en smule trivielt i længden?