Skip to main content
Gamereactor Nyheder Marathon
Nyheder

Marathon- og Deus Ex-skuespiller er træt af had fra forbrugere

Der findes mange, særligt online, der direkte hepper på at spil fejler.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 27 maj 2026

Bungies extraction shooter Marathon fortsætter med at vække stærke følelser, og debatten om spillets påståede fiasko bølger videre online, hvor mange tilsyneladende håber på, at det vil gå helt galt for holdet og spillet.

Men nu har en af stemmeskuespiller i Marathon fået nok, og i et interview med PC Gamer fortæller Elias Toufexis, at han ikke forstår, hvorfor nogle mennesker bruger så meget energi på at sprede had og negativitet om spillet online.

Toufexis mener, at det er fuldt ud rimeligt at kritisere spillet og dets elementer, men påpeger også, at debatten på nettet har taget overhånd. Især blandt dem, der aktivt ønsker at se Bungie fejle og drager paralleller mellem Marathon og de kuldsejlede projekter som Concord og Highguard.

Toufexis skriver::

"Critique the game? Critique my work? Totally acceptable. But there's people that go on Twitter and post memes: 'This is Concord 2, this is Concord 2.' Why are you spending hours doing this... How do you hope something fails?"

Diskussionen om Marathon blev intensiveret i forbindelse med den nylige annoncering af, at "Monument of Triumph" bliver den sidste store udvidelse til Destiny 2. Dette har fået mange til at anklage Marathon for at have stjålet ressourcer fra Destiny.

Er du enig med Toufexis i det, han siger, og hvad tænker du om Marathon og Bungie i deres nuværende situation?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.