I næste uge åbner Barcelona dørene for Mobile World Congress messen, hvor en række mobilproducenter står klar med annonceringer. En af disse er sydkoreanske Samsung, der i dagene op til messen har måtte se hele 10 telefoner lækket ud til pressen.
Nu er to nye under navnene Marcel og S7220 Eltz i spotlyset. Detaljer om førstnævnte står endnu ikke klart, da informationer springer fra at være et sølle 2mp til 5mp kamera, mens skærmen skulle være af størrelse 2,2 til 2,6 tommer på en skydemodel.
Mere tydeligt står det for Samsung S7220, der kommer med et 5 megapixel kamera, 3G og GPS. Udformningen er typisk blokdesign, men kommer med en 2,4 tommer skærm af den nye AMOLED teknologi. Om de lækkede informationer holder ved får vi højst sandsynligt svar på, allerede i næste uge.