Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mario Kart 8 Deluxe
Nyheder

Mario Kart 8 Deluxe krydser 60 millioner solgte eksemplarer

Der er sat yderligere tre millioner solgte eksemplarer til.
Magnus Groth-Andersen 7 februar 2024

Selvom at Mario Kart 8 Deluxe er en genudgivelse af et Wii U-spil, så har det fået så massiv succes på Switch lige fra start af, at det nærmest er svært at tro. Faktisk er spillet blandt de aller bedst sælgende Switch-spil til dato, og selv den dag i dag, syv år efter lanceringen, bliver der solgt millioner af eksemplarer.

Nintendo har for nylig fremlagt deres finansresultater, og slår her fast at spillet nu sidder på 60.5 millioner solgte eksemplarer. Ikke bare er det blandt Switch-konsollens bedst sælgende spil, der er lidt distance til andenpladsen i form af Animal Crossing: New Horizons på 44.79 millioner.

Desuden betyder det også at der i løbet af seneste kvartal er blevet rykket 3.5 millioner eksemplarer af spillet, eftersom Nintendo tidligere afslørede at de havde solgt 57 millioner.

Godt klaret - der er ikke meget andet at sige.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.