Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mario Kart Tour
Nyheder

Mario Kart Tour blev hentet over 20 millioner gange på én dag

Nok lader det til at der er megen kritik omkring i branchen af Mario Kart Tour, og brugen af mikrotransaktioner og det dertilhørende Pass, men det betyder så sandelig ikke at spillet ikke er…
Magnus Groth-Andersen 1 oktober 2019

Nok lader det til at der er megen kritik omkring i branchen af Mario Kart Tour, og brugen af mikrotransaktioner og det dertilhørende Pass, men det betyder så sandelig ikke at spillet ikke er uhyre populært. Tidlige rapporter foreslog allerede for noget tid siden at antallet af downloads var skyhøjt, og nu er der ankommet mere data.

Sensor Tower mener at være kommet tættere på at kunne slå fast præcis hvor mange der hentede spillet i løbet af sin første dag på markedet, og de siger at det blev hentet omkring 20 millioner gange indenfor de første 24 timer.

Det betyder at spillet er det mest downloadede af Nintendos mobilspil, hvoraf den tidligere rekordindehaver var Super Mario Run med syv millioner downloads.

Dog har spillet ikke formået at omsætte for nær lige så meget som nogle af Nintendos andre spil. Rapporten siger at spillet samlede omtrent $1 million ind i salget af mikrotransaktioner på første dag, som er en del bagefter eksempelvis Fire Emblem Heroes, der samlede $4.3 millioner ind.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.