Skip to main content
Gamereactor Nyheder Marvel Rivals
Nyheder

Marvel Rivals kommer til PlayStation 4

Alt peger på, at PlayStation 4 udgaven lander allerede i næste uge sammen med Season 4.
Palle Havshøi-Jensen 4 september 2025

I forbindelse med annonceringen af Season 4: The Heart of the Dragon til Marvel Rivals, har NetEase Games i al stilfærdighed annonceret, at free-to-play third-person shooteren Marvel Rivals nu også udkommer til PlayStation 4.

Der er endnu ingen officiel udmelding omkring, hvornår udgaven til den næsten 12 år gamle konsol vil lande, men Season 4 skydes i gang i næste uge, den 12. september, så vi forventer at PlayStation 4 udgaven vil lande på samme tid. Vi afventer dog en officiel annoncering på dette.

Marvel Rivals udkom for første gang til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC i starten af december sidste år og rundede mindre end 3 måneder senere 40 millioner spillere.

Se den nye trailer nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.