Opsamlingen Marvel vs. Capcom Fighting Collection: Arcade Classics, som samler syv klassiske kampspil, blev tilbage i juni annonceret til Nintendo Switch, PlayStation 4 og PC, men ikke til Xbox. Senere blev Marvel vs. Capcom Fighting Collection 2 annonceret, igen uden en Xbox udgave.
Der var snak i krogene om, at grunden til at spillene ikke blev annonceret til Xbox var, at Capcoms MT Framework Engine ikke længere skulle understøtte Xbox One, men det viser jo nok også, at Capcom ikke mener at Xbox er det arbejde værd, som det ville kræve at få MT Framework Enginen til at understøtte Xbox One.
Med Marvel vs. Capcom Fighting Collection: Arcade Classics udgivelse lige rundt om hjørnet her 12. september, så har Capcom nu været på mediet X og afsløret, at, efter en "technical discussion with our partners at Microsoft", så vil både Marvel vs. Capcom Fighting Collection: Arcade Classics og Marvel vs. Capcom Fighting Collection 2 alligevel kommer til Xbox.
Xbox One udgaverne af de to spil, lander i løbet af 2025.