Før Bioware og EA endelig løftede sløret for Mass Effect Legendary Edition var det en åben hemmelighed i branchen. Vi vidste allerede at der blev arbejdet på et remaster af hele Mass Effect-trilogien, men da de så endelig afslørede det, så var det uden en trailer - eller en lanceringsdato.
Men nu har vi heldigvis fået begge. Du kan læse vores preview lige her, og vi ved derigennem nu at samlingen ankommer på PS4, Xbox One og PC d. 14 maj, og det virker naturligvis også på PlayStation 5 og Xbox Series X.
Traileren herunder viser spillene i aktion.
Glæder du dig?