Microsoft har netop afsluttet deres X06 konference i Barcelona, hvor Gamereactors redaktør Thomas Tanggaard er tilstede. Mens han i morgen skal lægge hånd på en masse af de kommende titler, vil vi herhjemme forsyne jeg med billeder og info fra alle spillene.
Der var mange nye og store annonceringer på pressekonference i Barcelona. Af nye spilannonceringer kunne Microsoft både fortælle om Banjo-Kazooie 3 fra Rare, en fortsættelse af den populære Nintendo 64 serie, Project Gotham Racing 4 fra Bizarre Creations og et MMORPG, Marvel Universe, som vil være endnu et Live Anywhere spil, hvor både Xbox 360 og PC ejere vil kunne tørne sammen mod hinanden.
Selvom Halo 3 ikke blev fremvist, så var der stadig store annonceringer indenfor brandet. Skaberne af Age of Empires, Ensemble Studios, er på vej med intet mindre end et Halo RTS, nemlig Halo Wars, mens Microsoft har indgået en aftale med Peter Jackson og hans nyoprettede Wingnut Interactive om at udvikle et nyt Halo spil sammen med Bungie. Det er ikke Halo 3, ikke baseret på filmen, men et helt andet tema i Halo universet. Peter Jackson vil desuden være med til at udvikle andre originale spil.
Microsoft har også nuppet et par eksklusive titler hen af vejen. Det uhyggeligt imponerende BioShock vil være eksklusivt til Xbox 360 og PC (selvom det er usikkert hvorvidt denne kun er tids-eksklusiv), mens det næste Splinter Cell efter Double Agent ligeledes vil være eksklusiv til Xbox 360.
Og til Xbox Live Arcade fans er der også nyt guf. Det stadig populære Sensible World of Soccer vil udkomme til Arcade tidligt næste år, mens Doom med både co-op og online multiplayer vil være tilgængeligt allerede i aften!
Den kommende HD-DVD afspiller til Xbox 360 fik også et endelig prismærke på 199 euro (ca. 1500 kr.), men afspilleren vil i år kun udkomme i England, Frankrig og Tyskland, så vi må vente lidt endnu på goderne. Pakken med HD-DVD afspilleren vil desuden indeholde HD-DVD udgaven af Peter Jackson's King Kong i en begrænset periode.
Derudover blev der naturligvis fremvist mange af de allerede kendte spil og du kan forvente masser af screenshots i morgen lige her på sitet!
- Gears of War screens
- Forza 2 screens
- Viva Pinãta screens
- Alan Wake screens
- Dead Or Alive: Xtreme 2 screens
- Shadowrun screens
- Crackdown screens
- Crossfire annonceret
- Huitar Hero II til Xbox 360
- Alone in the Dark screens
- Doom og Sensible World of Soccer til XBL Arcade
- Nyt om GTA IV til Xbox 360
- Kane & Lynch screens
- The Darkness screens
- Splinter Cell: Double Agent screens
- Nyt Banjo-Kazooie på vej
- Call of Duty 3 screens