Skip to main content
Nyheder

Medal of Honor: Pacific Assault forsinkes

Tidligere på året blev Medal of Honor: Pacific Assault sammen med The Sims 2 forsinket til efteråret, da EA ovenpå en række kritik i juleperioden valgte at tage sig ekstra tid til at finpudse…
Jesper Nielsen 9 august 2004

Tidligere på året blev Medal of Honor: Pacific Assault sammen med The Sims 2 forsinket til efteråret, da EA ovenpå en række kritik i juleperioden valgte at tage sig ekstra tid til at finpudse spillene, så kvaliteten var i top. Pacific Assault, der skal bære den tunge arv fra Allied Assault, skulle rigtigt have været ude i Oktober, men nu holder EA spillet tilbage i endnu en måned.

Forsinkelsen er dog ikke helt uden årsag. Foruden de sædvanlige små ting, der mangler, så er en ny feature blevet indført: Combat Squad Control. Og hvad er så det for noget sjov? Jo, nu får du såmænd mulighed for at lege chef og kommandere dine tropper rundt i slagmarken med kommandoer som "Advance", "Fall Back", "Give Suppression Fire" og "Assemble".

Så nu er det ikke længere nok at skyde skylden på AI'en, når du ligger kvæstet på stranden med alt fra livet og nedefter blæst af, når Medal of Honor: Pacific Assault kommer til November.

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.